Hvad betyder de forskellige ord og udtryk?
På denne side kan du læse om:
Visse udtryk i e-mail marketing er ikke altid nemme at forstå, især hvis man ikke er velbevandret i e-mail marketing. Herunder finder du et lille leksikon. Vi håber, det er nyttigt for dig:
Tilmeldingsliste (OptIn)
Dette kan sammenlignes med en abonnementsliste, som du kan tilmelde dig for at modtage mailudsendelser om det ønskede emne. Når du tilmelder din e-mailadresse på en hjemmeside for at modtage nyhedsbreve eller artikler, er det en tilmeldingsliste, du tilmelder dig.
Afmeldingsliste (OptOut)
Hvis en modtager afmeldes fra en mailudsendelse, ender modtageren på afmeldingslisten for den pågældende publicering (mappe), f.eks. en abonnementsliste for denne mailtype. Det bevirker, at modtageren ikke vil modtage mailudsendelser fra den pågældende publicering.
Bounces
Hvis din e-mail af en eller anden grund ikke bliver leveret til den ønskede modtager, siger man, at beskeden bouncer. Det kan der være forskellige årsager til, og der er forskellige typer af bounces. Vi har publiceret en separat artikel, der gennemgår de forskellige typer af bounces – den kan du finde her >>
Åbningsfrekvens
Dette viser procentdelen af modtagere, der åbner din mailudsendelse. Det er normalt at have en åbningsfrekvens på omkring 20%, men det afhænger selvfølgelig af faktorer såsom overskrift, preheader og målgruppe. Selvfølgelig kan der opnås en højere hyppighed – den bedste måde at opnå dette på, er ved at teste, teste og teste!
Click Through Rate (CTR)
Dette viser, hvor mange modtagere der har klikket på et hvilket som helst link, du har sendt ud. Hvad du præcist skal stræbe efter, når det kommer til Click Through Rate, er svært at definere, da det afhænger af formålet med og indholdet af din mail, også selvom du henvender dig til B2B eller B2C. Men normalt udgør en Click Through Rate for en mailudsendelse omkring 3% af dem, der har åbnet e-mailen. En Click Through Rate kan forbedres ved f.eks. at justere i modtagerlisten eller i indholdet af e-mailen.
Afsendernavn
Et afsendernavn viser, hvem e-mailen er fra. Det kan være fra din virksomhed eller en ansat i din virksomhed. Her får du et lille tip! Hvis du ønsker at øge åbningsfrekvensen, kan du prøve at ændre navnet på afsenderen fra virksomhedsnavnet til en person, da det gør mailudsendelsen mere personlig.
Publicering
I Lime Marketing kan publiceringer forbindes til mapper, hvorfra de forskellige mailudsendelser sendes fra. Publiceringer er oprettet ud fra tilbagevendende områder, såsom “Nyhedsbreve” og “Invitationer til events” og kan navngives efter en specifik målgruppe eksempelvis marketing Norge, marketing Tyskland etc.
Preheader
Når afsendernavn og emnefeltet er udfyldt (det sker fra siden Indstillinger), er det tid til at udfylde preheader i editoren. Modtageren ser som regel dette, før e-mailen bliver åbnet, i forhåndsvisning af e-mailen i indbakken (under emnefeltet). Du bør nøje overveje, hvad du kan skrive for at fange modtagerens interesse. Preheader-teksten bør understøtte emnefeltet.
Flettevariabel
Ved at sammenlægge navne, virksomheder og kundekontakter kan du gøre mailudsendelsen mere personlig. Du kan bruge flettevariablen i indholdet, eller hvorfor ikke i emne- eller afsenderfeltet?
Automatisk tilpasset indhold
Automatisk tilpasset betyder, at indholdet tilpasser sig, alt afhængigt af hvilken typeenhed, e-mailen bliver læst fra. Så uanset om e-mailen bliver åbnet på en mobil enhed eller på en computer, vil mailudsendelsen være præsentabel, da den tilpasser sig til den pågældende enhed.
Drag & Drop
Når du opretter en e-mail, kan du trække dit indhold (dér, hvor du har tekst og billede) op og ned i din e-mail og slippe det, hvor du vil, uden problemer.