Guides

Prospektering – at finde det rette segment

FAQ

Prospektering – at finde det rette segment

  1. Lime Go
  2. Prospektering – at finde det rette segment
  3. Der er en virksomhed, jeg ikke kan finde. Hjælp!

Der er en virksomhed, jeg ikke kan finde. Hjælp!

At finde en virksomhed ved hjælp af navnet kan være sværere, end man tror. Mange virksomheder går faktisk under flere navne. 

Til at begynde med har vi det juridiske navn, som er det navn, virksomheden er registreret i hos Skattestyrelsen. Som oftest er det også det officielle navn, virksomheden bruger. Der findes dog mange undtagelser til denne regel. 

Populært navn er et navn, virksomheden har valgt uden nødvendigvis at eje det. Et eksempel kan være, at Thomas ejer en frisørsalon, hvor han selv arbejder. Virksomheden er registreret i Thomas’ navn, men han har et skilt på sin salon, hvor der står “Den frække frisør”. Thomas’ virksomhed er altså kendt under dette navn, selvom den faktisk har et andet officielt navn. 

Franchises er separate virksomheder, der arbejder under samme navn. McDonald’s er et kendt eksempel på dette. Mange McDonald’s-restauranter har unikke juridiske navne, men deres populære navn er udelukkende McDonald’s. 

Virksomheder i Lime Go kan normalt findes ved at søge på deres populære navn. Der findes dog intet perfekt officielt register over alle populære navne. Data indsamles af vores partner Bisnode.
Mindre eller helt nye virksomheder kan måske ikke findes i vores database endnu. 

Et godt råd er at søge efter virksomheden på en kortside, f.eks. maps.google.com, som har specialiseret sig i at vise populære navne. Der bør du kunne finde det juridiske navn på virksomheden. 

Et andet tip er at inkludere en lokation for virksomheden, f.eks. hvis du søger på “Lime Göteborg”, så kommer Limes kontor i Göteborg op. 

Hvis du prøver at finde hovedkontoret, men kun finder filialer? 

Bare rolig, dette har vi også et godt råd til! Vælg en af ​​filialerne og scroll ned – lige under “information” fortæller Lime Go, hvad virksomhedens hovedkontor hedder.