At arbejde med opkaldslister
På denne side kan du læse om:
En opkaldsliste er i princippet en to-do-liste for salgsopkald.
Lad os sige du har et salgstilbud, du vil målrette alle nystartede virksomheder i Danmark. Du vil gerne have, at dine tre bedste sælgere ringer alle op og fortæller dem om dit fantastiske tilbud.
Dét er en god måde at bruge opkaldslister på!
Opret en ny opkaldsliste med passende filter og tildel dine kolleger den.
Når du opretter en opkaldsliste, sker der det, at Lime Go tager et øjebliksbillede af dit filter og opretter en speciel type af to-do til de første 1000 virksomheder i det filter.
Her kommer en række vigtige begreber, vi hellere må forklare
1. Opkaldslisten opretter en særlig type af to-do
Opkaldslisten opretter opgaver, der er specielt designet til at være så effektive som muligt, når man ringer. Vi foreslår personen, du skal ringe til, og giver dig mulighed for at bedømme resultatet af dit salgsopkald. Du kan konfigurere resultat eller status for salgsopkaldet, så det passer til dit arbejdsflow.
Statistik baseret på resultatet vises på opkaldslisten for at indikere kampagnens hitrate.
2. Opkaldslisten er et øjebliksbillede af et filter
En opkaldsliste baseres på et filters aktuelle tilstand og opdateres ikke automatisk. Lad os fortsætte med eksemplet ovenfor og sige, at du gerne vil målrette din kampagne mod startups, der er blevet registreret i løbet af det seneste år. Hvis en virksomhed er 364 dage gammel, forsvinder den ikke fra din opkaldsliste i morgen. Ligeledes vil en virksomhed registreret i morgen heller ikke blive tilføjet til din opkaldsliste.
3. Opkaldslisten er begrænset til 1000 virksomheder
Der er tre grunde til, vi overhovedet har en grænse.
Først og fremmest: Jo flere virksomheder man har på sin liste, jo sværere er det at få et godt overblik. Desuden bliver statistikken over opkaldsresultaterne mindre nyttig, og det bliver sværere at gøre ting som at teste forskellige salgspitches og måle, hvor godt de fungerer.
For det andet er opkaldslister tænkt som kampagner og ikke gemte filtre. Det er et øjebliksbillede af filterresultatet. Vi opdaterer vores virksomhedsdatabase hver dag, så hvis opkaldslisten tager for lang tid at færdiggøre, begynder den at være forældet efter blot nogle dage.
Endelig skaber opkaldslisten mange gøremål, som kan være overvældende for selv den mest effektive sælger. Derfor anbefaler vi, at en opkaldsliste er på mellem 50-100 virksomheder. Vi vil gerne hjælpe sælgere med at få en nemmere og sjovere arbejdsdag – ikke at tilføre mere stress.